Fiskeri efter signalkrebs

Det er gennem de senere år blevet populært at fange signal krebs i mange af vores å systemer. Der har været megen debat om hvad man må og ikke må.

Krebsebrikker anses i fiskeriloven som et lettere håndredskab og kræver derfor kun fiskekort og fisketegn. Fiskeri med tjener og ruser er kun tilladt for lodsejere.

Læs mere om signalkrebsen på flg. sider:

Miljøstyrelsen. Generelt om signalkrebs.
Fiskepleje.dk. Udbredelse af signalkrebs.
Naturlaboratoriet. Fangst af signalkrebs.

Regler for fiskeri efter signalkrebs i MV-LF fiskevande

Reglerne er gældende for foreningens fiskevand på oversigtskort.

Krebsefangst med tejner/ruser er forbeholdt lodsejerne.
Krebsefangst med brik er forbeholdt medlemmer af MV-LF.

Der må fiskes med én brik pr. medlem og fiskeriet skal udføres, så det respekterer reglen om bevægeligt nedstrøms fiskeri, således at krebsefiskeren tager sin brik op og viger for anden lystfisker, der kommer ned- strøms.
Foreningerne under KÅS, SÅS og SVS har forskellige ordninger, der gør det muligt for et medlem at tage et eller flere yngre familiemedlemmer med på fiskeri.
Der henvises til de enkelte foreningers hjemmeside. For MV-LF ser vi krebse fiskeriet efter signalkrebs som en god familie aktivitet, hvorfor nærmeste familie gerne må deltage. Igen kun en brik pr. familiemedlem. Husk personer over 18 år skal have indløst det obligatoriske fisketegn.

Generelt:
Miljøstyrelsens vejledning og regler for fangst, transport og eventuelt videresalg af krebs er også gældende for MV-LF fiskevand. Det påhviler den enkelte lystfisker at være opdateret på regler og lovgivning. Se link ovenfor.
Husk i øvrigt at for alt fiskeriet efter krebs gælder, at kun madding som kødaffald, hunde-piller m.v. må benyttes. Anvendes fisk til madding, skal det være fisk fra det pågældende å system, hvor der fiskes. Dette for at minimere risikoen for smittespredning fra andre vandløb.